Forord v. Peter Lodberg

Lidt i udkanten af den gamle bydel i den centrale del af Betlehem ligger den lutherske kirke, Julekirken. Hver søndag samles menigheden af kristne palæstinensere til gudstjeneste sammen med besøgende fra hele verden. Den lutherske julekirke i Betlehem er blevet et vigtigt mødested for enhver, der ønsker at forstå bare en lille smule af, hvad der foregår på Vestbredden under israelsk besættelse. Det skyldes ikke mindst Mitri Raheb, der siden 1988 har fungeret som præst i sin egen fødeby.

Jeg oplevede Mitri Rahebs og den lutherske kirkes betydning som et vigtigt mødested for den lille menighed under et studieophold for nogle år siden. En søndag morgen gik jeg fra det økumeniske studiecenter, Tantur, gennem check-point Betlehem de ca. 3 kilometer op til Julekirken. Det var midt under et af de talrige israelske bombeangreb på Gaza. De handlende havde i protest lukket deres butikker, og der herskede en meget anspændt stemning i byen. Før gudstjenesten
samlede Mitri Raheb menigheden, så man kunne informere hinanden om, hvad der var sket i Gaza, og hvordan man skulle forholde sig.

Det var tydeligt, at situationen var alvorlig, men det var lige så klart, at menigheden havde tillid til deres præst og hans opfordring til at forholde sig i ro og ikke opgive håbet om, at situationen ville stabilisere sig. Jeg erfarede, at den lutherske kirke er et sted, hvor man hjælper hinanden med at holde modet oppe, så man imod alle odds kan leve videre på trods af frygten for, at besættelsen igen kan udvikle sig til krig med uoverskuelige personlige konsekvenser.

Mitri Raheb har i sin bog Betlehem under belejring beskrevet, hvordan det var at være indespærret i Betlehem under den anden palæstinensiske opstand (Intifada) for ca. 10 år siden, da israelsk militær ikke kun beskød Fødselskirken, men også ødelagde dele af den lutherske kirke. Bogen er en personlig skildring af, hvad der skete med ikke bare hans egen familie, men også med de mennesker, Mitri Raheb er tæt på, og som han er præst sammen med.

I sin nye bog Troen og imperiet sætter Mitri Raheb sine erfaringer som præst og teolog ind i en større sammenhæng for at kunne forstå og handle i forhold til en dagligdag præget af den israelske besættelse. Hans læsning af de bibelske skrifter, kirkehistorien og den aktuelle situation tager udgangspunkt i den konkrete dagligdag, og han spørger hele tiden ind til, hvordan hans egne erfaringer som besat kan spejles i den bibelske fortælling, der udspiller sig i og omkring Betlehem.

Det særlige i denne bog, Troen og imperiet, er, at Mitri Raheb tager udgangspunkt i tanken om imperiet. Dermed skriver han sig ind i den nyeste teologiske debat om imperiets betydning for at tolke de bibelske skrifter. Debatten fik fornyet betydning med USA,s invasion af Afghanistan og Irak efter 11. september 2001. Flere amerikanske teologer som fx Joerg Rieger har peget på, at vores billeder af Kristus op igennem tiden har været præget af en sprogbrug, der knytter sig til den forståelse af magt, der hænger sammen med imperiets magt.

Mitri Raheb peger på, at Biblen er skrevet i perioder, hvor skiftende imperier lige fra det assyriske imperium til det romerske imperium har hersket over Palæstina. Han viser, hvordan denne historiske sammenhæng har præget den bibelske fremstilling, og hvad den betyder for det jødiske samfund på Jesu tid. På den baggrund analyserer han de fænomener, som et imperium fremkalder som personlige reaktionsmønstre hos enkeltindivider og grupper. 

Imperiets »fænomenologi« bruges herefter som forståelseshorisont for at forstå den betydning, de seneste imperier har haft for den aktuelle politiske situation i Israel/Palæstina. Det osmanniske, britiske og amerikanske imperium er forskellige typer af imperier, men de har alle sat deres aftryk på den lokale palæstinensiske befolkning, der sjældent har haft mulighed for selv at bestemme over deres politiske fremtid.

Mitri Raheb er af sine kritikere blevet beskyldt for at være en nationalistisk teolog, fordi han er optaget af, hvordan den palæstinensiske befolkning kan genvinde sin viden og sine færdigheder i forhold til den arabiske kultur, der er forsvundet med fordrivelsen i 1948 og nederlaget i 1967-krigen. Som et led i dette arbejde står Mitri Raheb i spidsen for bl.a. Diyar konsortiet og Betlehems Internationale Center (Dar Annadwa Addawliyya), hvor unge palæstinensere bliver uddannet inden for områder som fx design, foto, drama, guide og sprog.

Han har hele tiden afvist denne anklage. Han ser ikke sit projekt som en spejling af det zionistiske projekt i Israel, som han opfatter som en direkte forlængelse af europæisk nationalisme og kolonihistorie. I stedet ønsker han et bredere samarbejde, hvor Israel/Palæstina finder sin rette plads i et samarbejde rundt omkring Middelhavet. Han er godt klar over, at dette kan opfattes som en ret utopisk tanke, men ikke desto mindre er det et udsagn om, at det er nødvendigt at finde nye løsninger på en konflikt, der er gået totalt i hårdknude. 

Troen og imperiet er vokset ud af Mitri Rahebs erfaringer som præst. Bogen er et resultat af et dybt engagement i de menneskers situation, som er bestemt af den israelske besættelse. Det er ikke sikkert, det ender godt i Mellemøsten, men én af forudsætningerne for, at det kan ske, er, at der er præster og teologer som Mitri Raheb, som insisterer på anvendelse af princippet om ikke-vold til løsning af konflikten og ikke er bange for at tale politikere på alle sider imod, når de misbruger deres magt til at fremme deres egen sag i stedet for det fælles bedste. 

Peter Lodberg, lektor, dr. theol., Teologi, Aarhus Universitet.